Nyhedsarkiv

Bolderslev lokalråd har brug for Jeres hjælp

Bolderslev Lokalråd har i år valgt at stå for "REN DAG I BOLDERSLEV", men vi kan ikke løfte opgaven uden Jeres hjælp, derfor håber vi at I kan afsætte et par timer søndag formiddag d. 17. april.

Vi starter kl. 10,00 ved Æ Kasten i Markedsskoven, her bliver I delt op i grupper og for tildelt en lille rute hvor I samler affald.

Vi slutter af i samlet flok kl. ca. 12,00 hvor der vil være en Grill pølse og lidt væske til ganen og her skulle vi gerne have en hyggelig snak.

Kom og vær med

Har du lyst til at møde og løbe sammen med andre ?
Har du lyst til at få mere overskud i hverdagen ?
Har du lyst til at få en sundere livsstil ?

Infomøde tirsdag den 29. marts 2016 kl. 18.00 i Bolderslev forsamlingshus.

Tirsdag d. 5. april kl. 18.30 starter

Nye løbehold
- Nybegynder ( 0-5 KM )
- Fortsættere (5-10 KM )
- Øvede  (10- ?KM )

Borgerspisning

Sæt allerede nu X i kalenderen

•    Torsdag, den 28. januar 2016  (forskellige supper og dessert)
•    Onsdag, den 24. februar 2016  (kylling med tilbehør)
•    Tirsdag, den 15. marts 2016  (husarsteg med tilbehør) 
•    Efter spisningen serveres kaffe/småkager

Borgerspisningen foregår i forsamlingshuset kl. 18.00.
Pris:    70,00 kr. for voksne   –   børn (under 12 år) kr. 35,00.

Øl, vand og vin kan købes.

Julehilsen 2015

 

Bolderslev Lokalråd ønsker alle en god jul og et godt nytår…

Med titlen som årets landsby fik vi en super afslutning på 2015. Vi vil fra lokalrådet ønske alle en glædelig jul og takke alle borgere, foreninger, institutioner og erhverv for den store opbakning, samt den store indsats der ydes for at bevare og udvikle Bolderslev lokalområde.

Juletræsindsamling

Julen nærmer sig med hastige skridt, og bestyrelsesmedlemmer for Bolderslev Forsamlingshus vil søndag, den 3. januar 2016 komme rundt i Bolderslevs gader på juletræsindsamling, hvor vi vil hjælpe jer af med de ”brugte” juletræer.

Så derfor – smid ikke dit juletræ ud – men ”pynt” det med kr. 25,00 og sæt det ud til vejen, så kommer vi forbi og afhenter det hen på eftermiddagen. Skulle træet ikke være afhentet senest kl. 15.00 ring til 2440 6674, og vi kommer forbi for afhentning.

Overskuddet går til Bolderslev Forsamlingshus.

NYHED - pay and play i hallen

Pay and play er for dig, der i stedet for at leje en bane i hallen på et fast tidspunkt, ønsker at leje en bane bare en gang i mellem.

Det kunne jo tænkes at du skal have afgjort om du eller naboen er bedst til badminton eller anden form for boldspil, eller du skal afholde et familietræf, hvor I vil udfordre hinanden på det sportslige.

Fritidscenteret åbner nu mulighed for at der på ledige tidspunkter kan lejes baner.

Du/I behøver ikke at være medlem af en idrætsforening for at leje hallen.

Bolderslev – Årets Landsby 2015 – Aabenraa Kommune

Landsbyrådet i Aabenraa kommune har d. 26. november 2015 besluttet at indstille Bolderslev som Årets Landsby i Aabenraa Kommune.

På det kommende byrådsmøde i december skal byrådet udpege årets landsby 2015. Eneste kandidat er Bolderslev.

Argumentationen for indstillingen er blandt andet; ”Lokalsamfundets måde at modtage og løfte opgaven med at huse kommunens første asylcenter har været fantastisk og gjort stort indtryk”.

Formanden for kommunens Vækst og Udviklingsudvalg, Philip Tietje, udtrykker et stort tillykke til Bolderslev.

KIS i Bolderslev

Her i oktober måned har et team fra KIS været i gang med buskrydder og motorsav i Bolderslev.

De har bl.a. lavet en masse på rideskolen, hvor der er blevet ryddet rundt om alle hegn, bygninger, hjørner og kanter med buskrydder samt klippet træer og grene. ”Det er mange år siden der har været så flot” siger Mie fra Rideskolen.

PT er de i gang med at rydde op i underskoven i Markedsskoven – billedet ovenfor - og Paul udtaler: ”Når arbejdet er fuldført, bliver det rigtig, rigtig godt – det er tydeligt.”

Shelter i Markedsskoven i Bolderslev

Nyhed i Bolderslev – nu kan Bolderslev tilbyde overnatning i det fri en shelter, som er blevet opstillet på Markedspladsen i Bolderslev.

Gruppe 5 under lokalrådet har over den senere tid arbejdet på at få shelters etableret i lokalområdet.

Det har været muligt at søge finansiering gennem SE Vækstpulje, og lokalrådet var heldige at komme i betragtning, så nu er der blevet opsat en flot shelter. Lærkely er producent og har opsat shelteren.

Shelter i Markedsskoven

Med byggetilladelse og finansiering på plads bliver en kommende shelter i Markedsskoven en realitet.

Gruppe 5 under lokalrådet har over den senere tid arbejdet på at få shelters etableret i lokalområdet.

SE (Sydenergi) vækstpuljer har givet tilsagn om fuld finansiering af en shelter til opsætning i Markedsskoven.

Vi forventer at denne etableres i løbet af vinteren så den er klar til foråret. Endnu et skridt i vores profilering af Bolderslev  Lokalområde er nået.

Næste mål er en shelter på Urnehoved.

På grp. 5’s vegne – Janne Rasmussen

 

Ny skoleleder fundet

Vi kan med store glæde meddele at Bolderslev skole pr. 1. oktober 2015 har en ny skoleleder, hun hedder Dorthe Sønnichsen og er fra Hostrup under Tønder kommune.

Dorthe har tidligere erfaringer som lærer og kommer senest fra en stilling som koordinerende leder af dagtilbud i Børn- og skoleforvaltning i Tønder kommune.

Vi ser frem til en forsat udvikling af vores skole under Dorthes ledelse.

Mvh
Frederik Rasmussen
Formand for skolebestyrelsen

Til alle unge i alderen 10-18 år i Bolderslev-området

Bolderslev Lokalråd vil meget gerne have oplysning om, hvad I synes der mangler i Bolderslev og omegn, for at I synes det er sjovt at bo her. Der skal ikke være nogen forening bag ved – blot et sted/aktivitet hvor I kan komme, hvornår I synes I har tid og lyst. Det kan være hvor som helst i byen eller omegnen.

Kom med forslag og lokalrådet vil tage det med i planlægningen. Husk at skrive dit navn og tlf.nr. på.

Forslag kan sendes til: adan@bbsyd.dk eller lægges i postkassen på Toften 9.

God sommer

Kommunal Høring – Hastighedsplan åben land - Tilbagemelding

Bolderslev Lokalråd fremsendte i starten af 2015 kommentarer og ændringsforslag til Aabenraa Kommunes Hastighedsplan for åben land. På udvalgsmødet d. 17. juni 2015 (Teknik & Miljø) blev planen politisk behandlet og godkendt med tilhørende forslag til ændringer.

I nedenstående tabel ses de forslag i vi havde for vores område, samt forvaltningens og hermed også udvalgets beslutning.

Sider