Storskærmsarrangement torsdag den 17. januar

Vi gentager succesen fra VM i fodbold i sommers. Der afholdes storskærmsarrangement i forbindelse med VM i herrehåndbold torsdag den 17. januar 2019  kl. 20.15 til Danmarks sidste og forhåbentligt meget afgørende puljekamp mod vores ærkerivaler fra Norge. Arrangementet foregår i forsamlingshuset og dørene åbner kl. 19.00. Fra kl. 19.00-20.00 vil der blive grillet grillpølser, som kan købes til favorable priser. Under hele arrangementet vil der kunne købes  øl, vin og vand ligeledes til favorable priser. Vi ser frem til et brag af en håndbold herre fight mod vores naboer i nord, og håber så mange fra Bolderslev og omegn vil bakke op om arrangementet.Hele overskuddet går til forsamlingshuset.